Tanker er energi

Written by
Dennis Nielsen

Tanker er energi

Written by
Dennis Nielsen

Tanker er energi

Stress opstår, når der for hvad, der for den enkelte er for meget information at bearbejde.

Det varierer, hvor meget information der kommer til os, og hvor meget af det vi opfanger.

Det varierer, hvor meget viden vi har, og hvor gode vi er til at tilegne os ny viden, så vi kan bearbejde informationen.

Det varierer, hvordan vi deler information.

Vi er alle forskellige, og vi er alle ens.

Min forståelse af ordet stress, dækker over alt for meget. Derfor skal ordet dissekeres, kategoriseres, og forklares på ny, så andre kan forstå hvad jeg mener, når jeg snakker om stress.

Mit forløbige arbejde:

Positiv stress

Er når man ved hvad der skal laves, og hvordan. Der er bare for mange, eller for store opgaver. Når man har for mange ting, man gerne vil nå.

 

Negativ stress

Er når man er i tvivl. Har oplevet noget ubehageligt som fylder i tankerne. Når man bliver pålagt af andre at gøre noget, man egentligt ikke brænder for. Når man har mange ting man skal nå. Ubesvarede og uklare spørgsmål. Hvis man bliver uretfærdigt behandlet.

Ubevidst stress

Er når man bliver påvirket af andres tvivl, stress og usikkerhed, som ubevidst opfanges af sanserne. Personer der uden at vide det, er sensitive.

Fig.1

Fig. 1 er tredje udkast, den udvikles der stadig på.

Når først jeg får det delt op, vil jeg prøve at sætte ord på forskellighederne, så det kan forstås af de personer, som tror at stress kun er, når man er lagt ned i flere måneder. Der mangler oplysning om hvor meget stress dækker over.

Stress er, når tankeprocesserne køre på overarbejde. Det reagere vi forskelligt på. Nogle bliver introverte, andre ekstroverte. Nogle af de ekstroverte jeg har mødt, som er stresset, er assymetiske i deres tale og handlinger. Det er tydeligt når de snakker mere end de siger. De lufter ud. Letter på låget for at tage trykket af.

I venstre hjørne af nedenstående ark, er der skitseret, at vi indsamler/modtager information via sanserne som kommer ind i større, det samme, eller mindre grad, som vi bearbejder/kommer af med dem igen. Output siden er, hvor vi kommer af med vores tanker/følelser/viden/energi. Jeg ser på information som energi. Kommer der større input, end output, er det vi efter tid, og afhængigt af mængden, kan ende med stress. Når man bliver fyldt til randen, når trykket stiger, kan der nogle gange komme uhensigtsmæssige udbrud. Se gryden på position 5 der koger over.

Et billede siger mere end 1000 ord. Derfor forsøger jeg at koge fond på min viden, og skitsere det op i billeder, for på den måde at gøre det sprogneutralt, og letforståeligt. Der ligger rigtig mange tanker bag alt der er tegnet. Rigtig mange. Og her kunne jeg godt bruge lidt sparring, til hvordan jeg sætte lidt fart under processen med at få dem bearbejdet, og komme ud med dem/konvertere dem til noget andre kan bruge.
Har taget en pause fra arbejdsmarkedet i forsøget på at skabe en ny fremtid for mig selv. Kunne godt tænke mig at arbejde med noget af alt det jeg har gang i, som ses i dette skriv. Ved bare ikke hvordan endnu.. Jeg ved heller ikke selv helt, hvad det er jeg arbejder på. Har tankerne på mange ting.
Selvfølgelig kan jeg bare begynde at arbejde som elektriker igen, men det er sgu lidt kedeligt. Det er sjovere at gøre et forsøg på, at markere sig i verdenshistorien.


Jeg skriver om reguleringsventiler. Deri ligger forskellen på mennesker. Hvordan vi indsamler/modtager indformation, hvor det kommer fra, hvordan vi evner at bearbejde den, og hvordan vi kommer af med den/bruger den.

Men så er vi heller ikke mere forskellige end det. Det er de samme grundlæggende formler vi følger.

Midt på siden står der to formler, som udspringer sig af mit forsøg på at finde et/flere, alternativer til noget jeg i en periode gjorde, for at få lidt ekstra fart på, når jeg festede. Hvad udløser ellers dopamin? Hvad kan ellers give en fed oplevelse, og hvor mange ting kan aktiveres på samme tid.

Derfor
- Hvad kan andre mennesker lide?
- Hvorfor kan de lide, det de kan lide?

X=FxMxT

X = det der er godt, rart, hygge
F = fokus
M = masse/intensitet
T = tid

Når noget opleves som godt. Om det er en gang massage, sex, selvskade, en smøg, et glas rødvin, at lægge puslespil, spise et stykke slik, cykeltur, gåtur, isbadning osv. har det alt sammen noget at gøre med fokus. Og det jeg er kommet frem til er, at det skaber en distraktion > tanker. Det fjerner fokus fra tankerne.

Gåtur kan skrives          X = Bevæg ben x 0,05 X 0,95
Isbadning kan skrives   X = ydre stimulering af hele kroppen x 0,99 x 0,01

Når en, eller flere sanser bliver stimuleret, af noget som har/får vores fokus, frivilligt eller ufrivilligt. Så får vi en mental pause fra tankerne, og det er her at idéer og åbenbaringer kan opstå, "ud af den blå luft".

Igen er vi forskellige med hvad vi kan lide af smag, duft, lyd osv. men alligevel er vi ikke spor forskellige, for grundformlen er den samme.

Hygge, er når vi fokuser på noget som vi kender. Som ikke kræver nogen særlig tankevirksomhed. Det handler om energiforbrug. Jo flere sanser der bliver stimulere, jo bedre. Jo flere af de 2-5(+-) bevidste tanker vi har, der kan blive optaget af noget, jo større pause/ro får vores tanker.

Tanker er energikrævende. Loops af uafsluttede tanker kræver energi, som hvis ens computer er ved at være træt, og man trykker ctrl+alt+del, åbner processoren og ser at der køre mange programmer i baggrunden. Derfor er det rart, når der sker en distraktion, som ikke kræver særlig meget energi. Eller som bare kræver mindre energi end igangværende tanker/processor.

Eksempel 1
Set udefra, kan det virke uforståeligt hvis den forurettede person i et voldeligt forhold ikke bare forlader partneren. Men tager man ovenstående i betragtning, og tænker over at hvis den forurettede ikke selv forstår hvilke tankemæssige udfordringer denne i forvejen kan have, kan et slag virke som en distraktion der er større end de psykiske udfordringer en person i forvejen kan have. Og derfor sker der en distraktion > tankerne. Hvilket kan være midlertidigt rart.

Eksempel 2
Det samme med en person der gør selvskade. Personen gjorde det gentagende gange, fordi denne havde uro i tankerne. Smerten = distraktion > tankerne. Det giver en kortvarig befrielse, som giver et skud dopamin. Dette kan udløse en afhængighed, hvis ikke selv personen forstår hvad der sker, eller at andre ikke hjælper med en anden distraktion, eller det optimale, at få løst uroen.

Rygere er kreative. Den er hørt mange gange. Det er jo klart, når de står der, og meditere flere gange om dagen. Det kræver fokus at finde smøgen frem, at holde et konstant tryk med fingrene om smøgen, at suge luft ind gennem et filter der skaber modstand, og fokus på røgen som skal pustes ud igen. Mindfuldness. Er rygning godt eller skidt? Smøgen er noget skidt, men den bevidste øvelse er godt for helbredet.

Ligeledes med diverse alternative behandlinger, som skaber distraktioner > tanker. Hvilket jeg taler om på den kommende krop-sind-ånd helsemesse der kommer i Brøndby her d. 1-3. Har købt en standplads for at lave research. For at komme i snak med de mennesker, der kommer på messen, og argumentere for, hvorfor jeg mener at alternativ behandling virker. Hvad kan de lide? Hvorfor kan de lide det? Hvad siger de til mine tegninger og formler?


Hvor der handles, der læres.

Når der er mange tanker igang, kræver det energi. Kroppen har ca. 100W at gøre godt med, og der ved jeg da som elektriker og energiteknolog, at hvis noget kræver ekstra energi, må der skrues ned for andre ting. Og der har jeg bemærket, at når der er fart på mine frontallapper, så sker der noget med fordøjelsessystemet. Og når det bliver rigtig slemt går det også ud over immunforsvaret, og så bliver jeg forkølet. Endnu være er det når der begynder at dukke smerter op i kroppen, i led og sener. Psykosomatiske lidelser - foresaget af et hoved der køre på højtryk. Bevidst/ubevidst.

Når der sker en øget tankevirksomhed, øges hjernes energiforbrug, og derfor craver min hjerne/krop energiholdig mad. Kulhydrater.

Personer der spiser meget sukkerholdigt, forstår ikke at de er stressede, og derfor spiser dårlig kost. Det må være de færreste der, inderst inde, ikke ved hvordan man spiser sundt. Hvorfor er der så, så mange som spiser usundt, og så mange der gerne vil spise sundere og tabe sig, men ikke forstår, at det ikke lykkedes? Fordi de ikke forstår, at de er stressede.

Problemet med overvægt, kan løses ved at oplyse folk om stress, og hvordan det påvirker hjernen. Alle ved godt hvordan man lever sundt, men det er svært at modarbejde en stresset hjerne der kræver energi.

Spørg to personer, om de føler sig stressede. Begge personer kan kun være bevidste om 2-5(+-) tanker på en gang. Begge siger nej. Hvem har ret, og hvem tager fejl? Det er svært at se hvad der ligger i dybden, af gamle tanker og følelser, hvis ikke man har arbejdet med at undersøge det. Jeg har oplevet, at jo mere stresset jeg er, jo svære kan det være at have selvindsigt.

Familien A og B. Hvem er rig, hvem er fattig? Er de religiøse, eller ej? Mand eller dame? Der er ingen forskel. Gamle tanker og følelser fylder. Det er formentlig forskellige tanker og følelser, men det at der er nogle gamle uforløste tanker og følelser, stresser.

Dette skriv er ikke færdigt. Der kommer rettelser og tilføjelser løbende.

Og så lidt flere billeder, for at vise lidt mere af, hvordan jeg arbejder med at finde ud af hvordan det færdige resultat skal se ud. Har flere, et eller andet sted på computeren i mine dokumenter.

Hjernens aktivitet måles i Hz. Delta, theta, alpha, beta og gamma. Forskellige Hz = forskellige niveauer af hjerneaktivitet. Her er meditation et rigtig godt værktøj, til at få ro på tankerne.



Man skal tømme krop og sind, for gamle tanker og følelser, før der er plads til nye.

Jeg ser ikke den store forskel på, om jeg tømmer mine tanker ud ved at fokusere på tanken/informationen der skal ud -> sende signal via nervebane -> muskelbevægelse i taleaperatet, eller fingrerne som jeg sidder her og skriver med, eller muskelbevægelse i benene som Søren Kirkegaard.

Senste rettet/tilføjet
29-01-2019